SILVANA
4. april 2018

SILVANA kan streames online her.

En film om alt det vigtige: kærlighed, politik, kunst, angst og oprørstrang.

En inspirerende kærlighedshistorie og en knald-på musikfilm, der følger den svenske rapper Silvana Imam de første år i hendes karriere, hvor hun går fra undergrundskunstner til ikon. I samme periode forelsker hun sig i den allerede etablerede stjerne Beatrice Eli og snart er de to et power-par, der sammen når mytiske højder på den svenske musikscene. Silvana bruger sin skarpe tunge og kompromisløse tekster til at samfundsrevse og kaste lys på alle former for undertrykkelse, og bliver hurtigt en stemme for en ny generation, belønnet med berømthed og store musikpriser. Men efter et år i rampelyset, forsvinder Silvana pludselig med en melding om, at hun ikke er en super-helt, bare et menneske.

Instruktører: Mika Gustafson, Olivia Kastebring & Christina Tsiobanelis
Producent: Mantaray Film
Land: Sverige
Længde: 1 time og 31 min.
Sprog: Svensk med danske undertekster

Om instruktøren(-erne)
Mika Gustafson, Olivia Kastebring og Christina Tsiobanelis (født Sverige, )

Mika Gustafson (f. 1988), Olivia Kastebring (f. 1987) og Christina Tsiobanelis (f. 1987) mødtes på deres filmuddannelse på Fridhem Folkhögskola og har dannet en trio siden, der gør det muligt for dem at arbejde med deres egen innovative stil. De har tidligere instrueret både kortfilm og musikvideoer. SILVANA er deres dokumentarfilmdebut.

enda