Shirley og Hinda – Oprørske Oldemødre
13. november 2013

Kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt? To oprørske oldemødre, Shirley (90) og Hinda (84), tager på en mission på tværs af USA for at få svar på det spørgsmål, som de unge af al magt prøver at fortrænge.

Shirley og Hinda er gamle nok til at have vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise.

Når de kører ned til indkøbscentret på deres el-scootere, kører de igennem lejre, hvor de arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige iglotelte. På varehylderne er alt lavet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse. Men de to damer har set for meget til at lade sig narre så let. Hvordan kan det være, at de yngre generationer stoler blindt på den økonomiske elite, når der er så mange beviser på, at det, de siger, er noget sludder? Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser, mens de styrer os alle sammen mod afgrunden?

Shirley og Hinda må erkende, at der tilsyneladende skal et par oldinge til at stille de nødvendige spørgsmål. De starter el-scooterne og tager af sted på det, der kan være deres sidste, store rejse. De har ikke meget tid, hvis de skal nå at afkræve USA’s investment bankers, makroøkonomer og dollarmilliardærer et svar på spørgsmål, som ikke kan udskydes længere: Hvorfor skal vi blive ved med at vokse? – Kan den økonomiske vækst fortsætte for evigt?

Den politiske dokumentarfilm har fået to nye heltinder, som er ligeså charmerende og ukuelige, som de er gigtramte og gangbesværede.

Shirley
Shirley er 90 år og kommer fra Seattle hvor hun har været et medlem af en aktivist organisation der kander sig Raging Grannies i 10 år. Det er ikke gået helt stille for sig og Shirley er på de 10 år blevet arresteret 12 gange, som følge af hendes handlinger i organisationen! Hun er en Raging Grannie der bestræber sig på at øge bevidstheden om spørgsmål vedrørende fred og miljø, blandt andet. I filmen i skal se er Raging Grannies dog ikke fokus, det er venskabet mellem Shirley og hendes venninde Hinda og hvad de to kvinder roder sig ud i for at forstå det magteliten ikke syntes at formidle godt nok og vækst-mantraet som alle syntes bare at tage for givet.
Før Shirley gik på pension, arbejdede hun som børnehavepædagog, hun har dog tidligere arbejdet i teatret branchen. Shirley har fem børn, syv børnebørn og fjorten oldebørn. Hun er skilt, og hendes ex-mand døde for nogle år tilbage. Hun plejede at være en konservativ, men efter sin skilsmisse var hun fri til at udtrykke sine liberale venstreorienterede overbevisninger.

Hinda
Hinda (er også fra Seattle. Hun er 84 år gammel og hun har ligeledes været politisk aktiv i mange år. Hinda blev opdraget i en jødisk familie som flygtede fra Rusland til USA under den russiske revolution i 1917. Da hun var et år gammel, flyttede hendes famile til New York City. Ni år og ni flytninger senere, bosatte de sig i en lille lejlighed i Bronx. Efter at hun dimitterede fra Brooklyn College, flyttede hun hjemmefra for at bo på Manhattan, hvor hun var aktiv i tenant’s rights. Femten år senere flyttede hun til Seattle, her arbejdede mens hun opdragede sine to børn, studerede dans og senere tog en master i rådgivning. Hun dansede for Theater Northwest og tilsluttede sig Raging Grannies i 1999. Hun har i dag to dejlige børnebørn.

Hinda og Shirley har kendt hinanden i 30 år.

 

Spillelængde: 78 min.
Original titel: Two Raging Grannies
Instruktion: Håvard Bustnes
Producere: Christian Falch Faction Films (Norge)
Co-produceret af: Jesper Jack Frithjof Film (Dk) og Paolo Pallavidinon EiE Film (It)
Sprog: Engelsk med danske tekster.
Dansk Distribution: DOXBIO

 

Om instruktøren(-erne)
Håvard Bustnes (født , 1973)

Håvard Bustnes er en prisvindende norsk instruktør. Hans sidste to film Health Factory og Big John har rejst til alverdens festivaler og TV og den sidste vandt b.la. den meget prestigefulde Norske Amanda Award for bedste biografdokumentar. Ligeledes vandt filmen for bedste nordiske dokumentarfilm ved Nordisk Panorama.

 

DOXBIO Live

Henrik Qvortrup
Politisk redaktør for TV2 og journalist.
Christoffer Arzrouni
Debatredaktør hos Børsen.
Katarina Juselius
Professor i økonomi på KU.
Lars Pehrson
Direktør i Merkur Andelskasse 
Finn Østrup
Professor i finansiering på CBS og medlem af finanskommissionen.

Sanne Gram
DR Nyheder

Shirley
Medvirkende
Hinda 
Medvirkende

Katrine Nyland Sørensen

Henrik Qvortrup
Politisk redaktør for TV2 og journalist.
Christoffer Arzrouni
Debatredaktør hos Børsen.
Katarina Juselius
Professor i økonomi på KU.
Lars Pehrson
Direktør i Merkur Andelskasse 
Finn Østrup
Professor i finansiering på CBS og medlem af finanskommissionen.

Sanne Gram
DR Nyheder

Håvard Bustnes Instruktør

Jesper Jack Producer

Kathrine Nyland Sørensen

enda