Love Addict
6. april 2011

Historier om drømme, besættelse og længsel

Elsker du mig ligeså meget, som jeg elsker dig? Spørgsmålet optager den elskende døgnet rundt og kan være ligeså opslidende som kampen om liv og død. Pernille Rose Grønkjærs nye dokumentarfilm beskriver hvordan den romantiske kærlighed bliver til en altopslugende besættelse.

Hvordan føles det, når hver eneste beslutning, hver eneste tanke og hvert eneste sekund kun afhænger af hvad et andet menneske gør? Når dette menneske derfor bliver grundlaget for hele din eksistens?

Eliza – en ung kvinde – elsker af hele sit hjerte. Hun kender til alle detaljer i Christophers liv og er slået omkuld af kærlighed. Han ved det bare ikke, for han har endnu ikke mødt hende. Eliza og mange andre fortæller deres historie i filmen. Udgangspunktet er drømmen om den eneste ene, som man ikke at kan leve foruden, men det handler i virkeligheden om frygten for ikke at være elsket og om at elske alt for meget. Om at ville kontrollere illusionen og kræve kærligheden gengældt. Det handler om at være afhængig af kærlighed.

 

Instruktør: Pernille Rose Grønkjær
Land: Danmark, 2010
Spilletid: 82 minutter

 

Om instruktøren(-erne)
Pernille Rose Grønkjær (født Danmark, 1973)

Prisvindende instruktør, Pernille Rose Grønkjær, er uddannet på Den Danske Filmskole i 1997. Hun lavede i 2006 filmen ‘The Monastry – Hr. Vig og nonnen’, som er blandt de mest prisvindende dokumentarfilm nogensinde. Den fik blandt andet prisen ‘The Joris Ivens Award’ ved IDFA 2006, ‘Full Frame Grand Jury Award’ i 2007 og en ‘Bodil’ for bedste dokumentar i 2008.

DOXBIO Live

Birgit Petersson
Læge, psykiater og kønsforsker

Lizl Rand
Chefredaktør på Q, Tidens Kvinder, Psykologi m.m.

Pernille Rose Grønkjær
Instruktør

Mette Vibe Utzon

enda