I Kælderen
8. april 2015

Du vil ikke vide, hvad din nabo laver dernede

I KÆLDEREN er en film om alt det, folk foretager sig i deres kælder – og det er ikke småting. Den østrigske instruktør Ulrich Seidl tager os med på en rejse ned i underbevidsthedens dunkleste afkroge og åbner op for en verden fuld af skydevåben, slanger, SM-ritualer og nazi-nostalgi.

Filmen observerer fordomsfrit i æstetisk smukke og stramt komponerede billeder. De medvirkende giver deres besættelser frit spil nede i kælderen, og vi bliver indviet i privatlivets mest personlige sider, som indimellem overgår selv den vildeste fantasi.
Det er absurd, chokerende og grænseoverskridende, men også virkelig sjovt.

Tør du se med? Du vil aldrig tænke på din nabo på samme måde igen.

Se biografer og tider HER

“Besøget vækker både fascination og væmmelse – og det er ikke for sarte sjæle!”
Lars Movin, EKKO

This off-the-wall film essay entertains hugely while it makes the audience squirm in their seats”
Guy Lodge, Variety

Seidl creates a memorable, funny and ultimately chilling document of souls laid bare and skeletons uncloseted”
Mark Wilshin, Dog & Wolf Magazine

Instruktør: Ulrich Seidl
Produktion: Ulrich Seidl Film Produktion
Land: Østrig, 2014
Længde: 85 minutter
Sprog: Tysk med danske undertekster
Originaltitel: Im Keller
Distribution: DOXBIO og Øst for Paradis

ÅBEN KÆLDER EVENT

I ugerne op til premieren holder vi “Åben kælder” rundt omkring i landet, hvor en række danskere inviterer indenfor og viser deres meget forskellige kældre frem.
For mere information KLIK HER

Om instruktøren(-erne)
Ulrich Seidl (født Østrig, 1952)

Ulrich Seidl er en østrigsk instruktør, der står bag flere prisvindende dokumentarer og spillefilm. Han er mest kendt for PARADIS-trilogien (KÆRLIGHED, TRO, HÅB) om tre kvinder på jagt efter kærlighed, ømhed og sex.

Ifølge Ulrich Seidl selv er han ikke dokumentarist, men provokatør. Han har i løbet af sin filmkarriere gjort op med den traditionelle måde at lave dokumentar på, og har skabt sin helt egen arbejdsmetode. Hans film balancerer altid på grænsen mellem fiktion og virkelighed, og han skelner ikke selv mellem disse.

enda