Blod I Mobilen
1. september 2010

Blod I Mobilen handler om en filmskabers rejse for at finde sandheden om sin mobiltelefon. Den er lavet af den prisvindende instruktør Frank Poulsen (Bl.a. Forførerens Fald + Guerilla Girl) og produceret af Ole Tornbjerg.

Det afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler. I Congo findes bl.a. et mineral, som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet mere end 5 millioner mennesker livet.

Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten, Frank Poulsen til DR Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner. Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder i dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser.

Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forbrugersamfund og stiller en række spørgsmål: Hvor langt rækker ansvar? Føler mobilselskaberne ansvar? Gør vi som forbrugere? Og hvad kan gøres?

Følg med i filmens tilblivelse og dokumentaristens rejse på siden www.bloodinthemobile.org

 

Produktion: Koncern film og TV i co-produktion med Chili Film og Gebrüeder Beetz
Producer: Ole Tornbjerg
Land: Danmark 2010.
Spilletid: 85 min.
Sprog: Engelsk og fransk med danske undertekster.

 

enda