DOXBIO Event
Tommy
17. november 2010

TOMMY er en underholdende, bevægende og tankevækkende familiehistorie, der tager sit udgangspunkt i familien Seebach.

Filmen skildrer en følsom, kompleks og splittet person, der blev kendt som hele Danmarks Grand Prix konge. Historien er samtidig fortællingen om en epoke i Danmark, hvor der i Melodi Grand Prix’et fødtes store drømme i sølv-lamé og glitter.

Filmen tager os med fra Tommys unge dage i pigtrådsbandet “Sir Henry and his Butlers” i 60erne og 70erne til de ti år på toppen af poppen i dansk grand prix fra slut 70erne til nedturen i 90erne.

Interviews med børnene, konen og vennerne tegner et varmt og kærligt portræt af en mand, hvis drømme på tragisk vis døde på små beværtninger i selvforagtende alkohol-tåger.

Sammen med materiale fra DRs arkiver og Tommy Seebachs privatoptagelser gennem årtier får vi serveret dansk pophistorie og den universelle historie om popkulturens nådesløse op- og nedture.

Tommy Seebach døde i en alder af 53 år. Det hårde liv som entertainer i den lette ende af underholdningsbranchen, kostede ham både familen og livet.

Først efter sin død har Tommy Seebach fået den anerkendelse, som han stræbte så indædt efter i levende live. På nettet, Facebook og Youtube, er han en kultfigur, hvor hans musik granskes og genopdages af trendsættende DJ’s.

Sideløbende med filmen TOMMY udkommer en biografi og et bokssæt med alle Tommy Seebachs hits.

Instruktør: Sami Saif
Producent: Peter Bach, R-Film ApS
Land: Danmark, 2010
Længde: 80 min.
Sprog: Dansk

DOXBIO sker med støtte fra bl.a.
enda